Artikler for Jul

Juletid er patchwork-tid

Juletiden er alle tiders højtid for den fingernemme gør-det-selv-kvinde der elsker at rode med stof og symaskine. Der er nemlig ikke noget så hyggeligt og personligt som at lave julerelatereret patchwork, fx. et stort juletæppe til de kolde aftener.  

Patchwork-julepynt er selvfølgelig en del af den DIY (do it yourself) bølge der skyller over landet, og som vi allerede har skrevet en hel del om på bloggen.

Læs også: “Hvad er DIY?”

Det er tidskrævende, javist, men det er også udfordrende, spændende og sjovt og giver huset et vidunderligt personligt touch op til jul.

Patchwork er for alle 

Det gode ved patchwork er, at det ikke kræver særlig avancerede sykundskaber, så alle kan være med. Det eneste det kræver, er såmænd, at du kan finde ud af at sy ligeud på en symaskine (og det fik vi jo heldigvis alle sammen kørekort til i fjerde klasse).

Det er også en oplagt mulighed til at give fantasien frit løb. Der er nemlig ikke det, du ikke kan sy med patchwork – det er kun kreativiteten og evnerne der sætter sine begrænsninger. Derfor er det måske ikke en god idé at kaste dig ud i de vildeste julepyntsprojekter med at sy store kræmmerhuse, hjerter og engle til at begynde med, men mindre kan også gøre det.

Det nemmeste er fx at sy et tæppe, det kan du læse mere om herunder.

Læs også: “Sådan pynter du op til jul i 2015”

Hvis du allerede har en del erfaring med patchwork og er ferm med en symaskine, kan du finde inspiration til at sy julepynt her.

Sådan syer du et juletæppe i patchwork  

Det kræver ikke særlig meget at sy et tæppe i patchwork, enten til juletræet eller til at krybe ind under om aftenen. Det handler bare om at finde de rette stofstykker og sy dem sammen til et tæppe. Ikke noget problem hvis du har en god symaskine – Singer symaskiner er traditionelt de bedste.

I traditionelt patchwork laver du et stykke stof af lapper der er syet sammen på den ene side og et bagstykke af et helt stykke stof. Imellem disse to lag ligger du vat. Både før og efter du sætter lapperne sammen, skal du stryge stykkerne.

Herefter kan du vælge, hvor stor en udfordring du vil gøre det til. Du kan vælge at lave mønster til tæpper selv (quilte), eller du købe forskellige patchworklapper med mønstre som er lige til at sy sammen.

I princippet betyder det ikke så meget. Det vigtigste er bare, at du får en helt anden form for ejerskabsfølelse over tæpper, fordi du selv i større eller mindre grad har været inde over udformningen af den. Juletiden er jo også både travl og stressende, så det er ikke alle der har tid til at bruge timer på at lave patchwork – selvom det i sig selv kan være en afstressende og beroligende beskæftigelse.

TIP: Sy i bomuld, så tæppet kan komme i vaskemaskinen og tørretumbleren.

Sådan syr du selv mønster (quilter)

Det er lidt af et udregningsarbejde at lave et mønster til tæpper. Du skal nemlig regne ud, hvor store stykkerne skal være (husk sømrum). Det hedder også at quilte, det vil sige at sy mønster i de to stykker stof, man har sat sammen.

Det kan godt være en svær disciplin, men det nemmeste er at gå i gang med at sy firkanter, hvis du ikke føler dig helt tryg udi disciplinen.

Du kan se en kort video som introduktion til quiltning:

God fornøjelse!

 

Læs videre