Medmindre man er flyttet ind i et slot, behøver man ikke et eventbureau til at arrangere sin indflytterfest. Det behøver nemlig ikke at være så avanceret, men til gengæld er det en fantastisk måde at vise sin nye bolig frem for venner og familie. Men hvordan foregår en indflytterfest – hvad og hvem skal man invitere? Herunder følger et par gode råd til, hvordan du arrangerer den perfekte indflytterfest.

 

Gæstelisten: Hvem skal du invitere?

Indflytterfesten er den perfekte lejlighed til at vise den nye bolig frem til dem, der er dig/jer nærmest– derfor behøver det heller ikke være alle og enhver, du kender, der bliver inviteret. Hold dig til de folk, der er tættest på dig. Den nærmeste familie og de venner, der alligevel ville komme og se lejligheden på et tidspunkt.

 

Menuen: Hvad skal du servere?

Der skal være en form for mad til en indflytterfest, men det behøver ikke at være overdådigt. Typisk bliver maden spist rundt omkring i lejligheden, og der er derfor ikke en fast bordplan. Derfor bør det heller ikke være et tungt måltid, der serveres – mindre kan sagtens slå til. Start med et par velkomstdrinks og nogle snacks, såsom saltstænger, peanuts eller noget hjemmelavet, du selv har fundet på. Søg rundt på nettet, for der er mange forskellige opskrifter, man kan følge rundt omkring. Et par gode råd til hvad du kan servere, kan være:

  • Gulerods- og agurkestænger med cashewdip – eller anden dip
  • Chiagrød med kompot af bær
  • Sprøde kålchips
  • Soyaristede mandler
  • Smoothies

Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser. Man kan med fordel kombinere de mange forskellige snacks, så der er lidt afveksling. Dette fungerer godt som en form for velkomstsnack, men det er en god idé, hvis man også serverer noget let mad til aften også, hvor man kan tage selv. Her er pizza altid en succes. Små sliders, der er små burgere, kan også være en god ret til et arrangement som dette.