Boligen

Derfor bør du have en regnvandsbeholder

Hvis du bor i et hus, der har et tag, hvilket de fleste naturligvis har, bør du bruge det regnvand der falder ned på det, og det er der mange gode grunde til. For det første kan du rent faktisk spare en masse penge, ved at bruge de mange hundredvis af liter rent regnvand der falder helt gratis ned fra himlen.

Ifølge Bolius bruger vi mere end 100 liter vand hver eneste dag, hvilket naturligvis dækker over alt fra drikkevand til toiletbesøg, bade, opvaskning og alle andre ting, hvor vand indgår i brugen. Dette kommer du nok ikke helt af med, men det kan stadig have en stor effekt at minimere vandforbruget, både personligt og ikke mindst på det globale miljømæssige plan.

Ved at benytte en regnvandsbeholder er det nemt og enkelt at opsamle regnvand som man kan bruge til at vande haven med. Rent faktisk er det også langt bedre at bruge regnvand til eksempelvis at at vaske bil med, da vandet ikke indeholder så meget kalk som det vand, der kommer ud af vores haner. Det samme gør sig faktisk gældende omkring tøjvask, og det er muligt at bruge vandet til vaskemaskiner uden de store problemer.

Man skal dog være opmærksom på, at det til tider regner så meget, at der kommer mere vand end man kan bruge, og dette skal ledes et sted hen. Det kan enten være i kloakken, men dette kræver at der er en tilbageløbsventil, så der ikke kommer kloakvand i tanken.

Alternativt kan man få anlagt en faskine, hvor vandet bliver opsamlet midlertidigt og langsomt siver ned i jorden. Du kan læse mere om faskiner her.

Hvis alle danske husstande benyttede regnvandsbeholdere kunne der spares mange tusinde liter grundvand hver eneste dag, hvilket ville være meget bedre for vores fælles fremtid her på jorden.

 

Skriv et svar