Indretning

Gulvet er centralt for rummet

Gulvet spiller en langt større rolle i vores boligindretning og for vores indeklima, end de fleste skænker en tanke.

I vores klassiske skandinaviske boligstil, er vi traditionelt set glade for lyse trægulve som parketgulve eller plankegulve – evt. med en anelse mørkere nuancer i kraft af lakeringen. At vi er tilhængere af denne stil, kan der være flere gode årsager til.

For det første er et lysere gulv – sammen med vores ofte hvide vægge – med til at skabe en oplevelse af, at rummet virker større. De lyse farver udvider optisk set rummet, mens de mørke trækker det sammen, og derfor mere anvendes, når man vil skabe et hyggeligt rum eller arbejde med kontraster mellem gulv og vægfarver.

Derudover skaber de lysere trægulve (evt. med en smule glød fra lak eller olie) et mere eksklusivt look. Det look er med til at fremhæve møblementet, planter og vægkunst, hvilket til sammen giver en fantastisk oplevelse af både rum og inventar.

Vil du vide mere om gulvtyper, behandlinger og muligheder for at skabe nuancer, kan du se mere på denne side, hvor du også finder information om undergulve og plejemidler.

Gulvet har også betydning for indeklima

Det er fristende at vælge sit gulv udelukkende baseret på designet, men man bør altid huske at overveje de praktiske aspekter. Vidste du f.eks., at gulvet har stor indflydelse på lyden i rummet og mængden af støv?

Når man går på et gulv, vil der naturligvis være kontakt til det. Her vil et hårdere gulv kaste hårdere lyde fra sig, mens det modsatte er tilfældet med et blødere gulv. Lyden vil forplante sig i rummet, men er der f.eks. tale om et gulv på en førstesal, kan det også skabe tromme- og trinlyd i etagen under.

Fordi gulve spiller så stor en rolle for lydkulissen i et rum, er det blevet mere og mere normalt, at folk investerer i enten designgulve (som ikke blot handler om designet, men gulvets akustiske og stødabsorberende egenskaber) eller et blødere undergulv som membran. Forskellen mellem et hårdt trægulv og et tilsvarende gulv lagt på blødere overflade kan være enormt tydelig. Husk derfor at tale med din gulvmand om dine muligheder.

Bemærk desuden, at gulvet vil kaste forskellige grader af støv af sig, afhængigt af, om der ligger tæpper eller ej. De lodne tæpper kan fange støvpartikler, men disse hvirvles op igen, når man bevæger sig på tæpperne. Et blankt gulv fanger ikke støvet på samme måde, men til gengæld har tidligere undersøgelser vist, at denne gulvtype er lettere at holde fri for støv.

Alt dette bør du naturligvis have med i dine overvejelser, når du skal finde nyt gulv.