Sådan vælger du de helt rigtige gardiner i din nye bolig
Når man skal indrette sit nye hjem, er gardiner ikke lige frem det, der er mest spænende at bruge hverken tid eller penge på. Mange vælger derfor den lette løsning frem for at bruge tid på at finde de helt rigtige gardiner.
Det er en skam, for det rigtige gardinvalg kan være med til at sætte prikken over i’et i din bolig. Vælger du en standardløsning, kan det i værste tilfælde betyde, at dit hjem kommer til at fremstå kedeligt. Her får du et par gode råd til, hvordan du finder de helt rigtige gardiner; dem, der fuldender din bolig.
Dine gardiner skal opfylde en funktion
Gardiner er ikke kun til for syns skyld. Det er vigtigt at huske på, at de først og fremmest skal have en funktion. I stuen kan det eksempelvis være rart at kunne regulere lysindfaldet, så solen ikke generer dig, hvis du eksempelvis skal se fjernsyn.
Her er det ikke en god idé at vælge et klassisk gardin. Et lamellgardin er en bedre løsning, fordi det er muligt at regulere, hvordan lyset kommer ind.
Tænk altid over, hvilken funktion rummet har, og hvad du skal bruge det til, inden du vælger, hvilke gardiner der skal hænges op i rummet. Det er ærgerligt, hvis du først har valgt nogle gardiner, du synes er flotte, og de så viser sig ikke at være praktiske. Vælg derfor funktion før udseende.
Gardinerne skal passe til rummet
Når du har fundet ud af, hvilken funktion gardinerne skal have, er det en god idé at vælge de rigtige gardiner. Det er ikke ligegyldigt, hvilket design gardinerne har. Tænk derfor over farver og materiale, når du skal vælge, hvilket design gardinerne skal have. Det kan nemlig give et helt andet udtryk, hvis blot materialet bliver ændret.
Hvis du er i tvivl om, hvilket materiale og farve dine gardiner skal have, er det en god idé, hvis du kontakter din lokale gardinforhandler. Her har du mulighed for at få en gardinbus ud, så du kan teste forskellige gardiner, inden du vælger, hvilke du skal have.