Sponsorerede

Sådan kan du sikre dig bedre mod rotter

Det kan være forfærdeligt belastende, hvis du får besøg af rotter. Ikke blot fordi at tanken om de beskidte rotter er utålelig, men også fordi at dyret kan bære på en lang række sygdomme og desuden tygger i husets materialer – f.eks. isolering og elinstallationer.

Rotter kan med andre ord resultere i alt fra sygdomme til dyre regninger til håndværkere, som må ud og skifte isolationsmateriale, ledninger etc.

Den bedste måde at forebygge mod rotter på, er ved at sørge for, de ikke kan få mad, vand og finde husly til at bygge redder.

Har du allerede spottet tegn, som indikerer, at rotten har fundet vej til dit hjem, bør du straks iværksætte bekæmpelse af rotter.

Hvis du endnu ikke har spottet rotterne, kan du stadig godt forebygge for at sikre, du ikke får uventet besøg senere.

Husk på! Rotter er eksperter i at trænge ind i boliger og skal blot bruge et lille hul eller en mulighed for at svømme ind via kloaksystemet, så er de der!

Rottesikring af din bopæl

Rotter kan komme ind via mange indgange. Derfor er det en god idé, hvis du er særligt opmærksom på at undersøge følgende områder, så rotterne ikke finder en smutvej.

Generelle indgange

Er rotterne små i størrelse, kan de klemme sig ind under døren! En fejeliste kan dog dæmme op for indtrængen. Af andre indgange, som rotterne udnytter, kan vi nævne læse kattelemme o.l., samt små huller, som de udvider indtil de kan klemme sig ind.

Ydervæggen

Har ydervæggen små huller, er det guf for rotterne. Selv simple huller fra rør- eller kabelføring kan være en passage for rotten.

I det hele taget skal huller i ydermuren lukkes til – og er du i tvivl om hvordan, så kontakt en murer (se mere).

Mureren kan lukke hullerne til med cement – hvilket han skal gøre op i højden, da rotter kan hoppe højt og hoppe fra genstande, som er placeret nær muren.

Tagkonstruktion

Rotter kan ikke kun hoppe. De kan også balancere hen over kabler, grene og andet. Af samme årsag kan rotterne finde ind i din bolig via tagkonstruktionen, hvis denne har huller. Selv mindre tagskader kan efterlade huller, ligesom ventilationskanaler skal have et gennemgående spær, der forhindrer muligheden for at komme ind igennem det.

Kloakken

Det er bestemt ikke lækkert at tænke på, at rotter kan svømme ind og komme op igennem toilettet! I det hele taget, skal du være opmærksom på, at rør fra kloak og afløb er dækket med metalriste, så rotten ikke kan komme igennem. Husk desuden at det kan være en god idé med et rottespær, som lukker af for at rotter kan komme ind igennem kloaksystemet.

Spærret fungerer ved at have en membranklap, som gør at vandet kan skylle ud, men at der ikke kan komme noget ind den anden vej.